Hvor meget af os selv kan vi egentlig tage med ind i de fællesskaber, vi er en del af?

Vores skæve idéer.
Det, vi bliver begejstrede for.
Det, vi tvivler på.
Det, vi har svært ved.
Og de forskellige måder, vi oplever verden på.

Vi tilpasser os alle sammen.
Det er en del af at være sammen med andre.

Men der er forskel på at tilpasse sig og på at føle, 
at man skal være en anden for at høre til.

Vi taler meget om det, vi skal kunne for at klare os godt i livet.

Håndtere det svære.
Tro på os selv.
Lære nye ting.
Finde vores plads i fællesskaber.

Men måske skal vi også spørge:

Er der plads til, at vi kan være dem, vi er?

At være sig selv betyder ikke, at man altid kan gøre, som man vil.

Vi lever sammen med andre. Derfor må vi tage hensyn, lære, forandre os og tage ansvar.

Men hvis vi hele tiden må skjule eller ændre vigtige sider af os selv, for at få lov til at være med,
kan prisen for at høre til,
blive for høj .

Så måske er et vigtigt spørgsmål:

Hvad skal der til, for at vi kan være os selv
– sammen med andre, som også er forskellige fra os?

Læs historien om Milo og muligheden for at være sig selv