Mit afsæt

En Verden med Trivsel er vokset frem som en nødvendighed i mit eget liv. Jeg står ikke uden for den virkelighed, som det univers jeg bygger, skal hjælpe med at navigere i. Jeg står midt i den.

Som mor i et langvarigt samarbejde omkring trivsel og læring blev det tydeligt, at nogle af de måder, vi forsøgte at forstå, planlægge og handle på, ikke kunne rumme det, vi faktisk stod i.

Der var sjældent kun én ting på spil.

Noget, der virkede på en måde ét sted, kunne virke på en anden måde et andet sted. Det, der hjalp den ene dag, kunne gøre det hele værre den næste. Og mulighederne for trivsel og læring kunne ikke forstås løsrevet fra relationerne, rammerne, forventningerne og de sammenhænge, de var en del af både i skolen, derhjemme, i systemet og i verden omkring.

Vi havde – og har – brug for en måde at finde vej på i en verden, hvor livet ikke bevæger sig på en lineal.

Det var her vejen til En Verden med Trivsel begyndte.

Undervejs er det samtidig blevet tydeligt for mig, at det ikke kun handler om vores situation. Der er noget langt større på spil: de betingelser, vi hver dag er med til at skabe – inde i os, mellem os og omkring os.

I familier.
I skoler.
I organisationer og systemer.
I fællesskaber.
I samfundet.
Og i den større verden, vi alle er en del af.

Erfaring og faglighed

Selvom mit afsæt her er personligt, er det også min faglige rygsæk, der former mit blik.

Jeg er uddannet cand.merc. i filosofi og ledelse og har i mere end 20 år arbejdet med organisationsudvikling, ledelse og samskabelse på tværs af ministerier, kommuner, virksomheder og civilsamfund.

Mit arbejde har igen og igen kredset om et grundlæggende spørgsmål: Hvordan skaber vi systemer og fællesskaber, der kan rumme livet, som det faktisk leves – uden at miste det fælles af syne?

Jeg har blandt andet arbejdet med:

ledelse og organisationsudvikling
strategisk samskabelse og partnerskaber
kulturforandringer og værdibaseret ledelse
udvikling af fællesskaber i komplekse sammenhænge

Det har lært mig noget om betydningen af retning, relationer og fælles kapacitet. Men også om spændingen mellem det, vi kan planlægge, og det, der først viser sig, når mennesker, rammer og virkelighed mødes.

Erfaringer indefra

De seneste år har jeg oplevet mange af de samme spørgsmål fra en anden position – indefra som mor.

Her er jeg blevet særligt optaget af den afstand, der kan opstå mellem det, vi siger, vi ønsker at gøre muligt, og de betingelser, vores praksis faktisk skaber.

Jeg har oplevet:

at der kan være langt fra visioner, politikker og faglige beskrivelser til den virkelighed, vi faktisk møder
at standardløsninger ikke altid kan rumme variationen i virkelige liv
at stor aktivitet og mange indsatser ikke nødvendigvis skaber den ønskede bevægelse
at ønsket om struktur og kontrol nogle gange kan gøre det sværere at få øje på det, der ændrer sig undervejs
at den faglighed, et system råder over, ikke altid er den faglighed, den konkrete situation kalder på
og at vigtig viden ikke kun findes hos fagpersoner, eksperter og forskere, men også hos dem, der lever i det

Men jeg har også oplevet noget andet. De øjeblikke, hvor mennesker træder frem som mennesker. Hvor nogen bliver nysgerrige. Hvor mit barns perspektiv bliver anerkendt i stedet for underkendt. Hvor forskellige perspektiver får lov til at eksistere samtidig. Hvor vi ikke behøver kende hele løsningen for at kunne finde et muligt næste skridt.

Det er ofte dér, nye muligheder bliver synlige.

Det jeg byder ind med

En Verden med Trivsel er bygget som den infrastruktur, jeg selv har manglet – og stadig har brug for. Lige nu vokser den konkret ud af vores behov for at kunne understøtte veje til trivsel og læring i det, vi selv står i.

Jeg er hverken psykolog, lærer eller pædagog. Men midt i vores egen virkelighed har jeg været nødt til at opsøge viden på tværs af fagområder for bedre at kunne forstå det, vi stod i. Den viden, du finder i universet, er solidt forankret i faglige kilder og referencer.

Det, jeg selv bringer ind, er noget andet.

Det er min faglighed og erfaring med organisationsudvikling, ledelse, samskabelse og kompetenceudvikling – og med at skabe redskaber, der kan hjælpe os med at orientere os og handle i komplekse sammenhænge. Det er herfra Navigationsspiralen, Den Dynamiske Plan og de øvrige navigationsredskaber er vokset frem.

En infrastruktur, der kan hjælpe os med at forbinde viden og perspektiver, holde fast i en retning, undersøge de betingelser, vi står i – og finde en mulig kurs undervejs.

Et håb og en invitation

En Verden med Trivsel er vokset frem af et håb om, at vi kan blive bedre til at skabe og passe på de betingelser, der gør det muligt både at være sig selv og være en del af noget større.

At vi kan have fælles retning uden at kræve, at alle går den samme vej. At faglig viden, erfaringer og menneskers egne perspektiver kan forbindes, uden at ét perspektiv på forhånd får lov til at definere hele virkeligheden. Og at vi kan handle med retning og ansvar uden at foregive, at livet kan planlægges på forhånd.

Hvis det giver mening for dig, er du velkommen til at tage del i det. På din måde. Der, hvor du er.

Gå på opdagelse. Brug det, der giver mening. Og – dér, hvor det er muligt – vær med til at skabe betingelser, hvor flere veje kan vokse frem.

Jeg tror på, at En Verden med Trivsel begynder netop her – midt i livet, hvor vi hver dag er med til at forme det, der bliver muligt, gennem det, der sker inde i os, mellem os og omkring os.