Personlige værdier
Personlige værdier er det, der opleves som særligt vigtigt, rigtigt eller værd at holde fast i.
Det kan fx være tryghed, frihed, retfærdighed, fællesskab, ærlighed, orden, kreativitet, autonomi, respekt eller tillid.
Værdier kan få betydning for, hvordan en situation opleves, hvad der føles muligt, og hvad der vækker glæde, engagement, uro eller modstand.
Noget kan kalde på opmærksomhed, når …
- noget føles særligt vigtigt eller værd at beskytte
- noget opleves forkert, uretfærdigt eller grænseoverskridende
- forskellige værdier støder sammen
- der er stor afstand mellem det, der forventes udefra, og det, der opleves vigtigt indefra
- trivsel, engagement eller deltagelse ændrer sig, når der bliver mere eller mindre plads til bestemte værdier
Vi undersøger og følger op med spiralen
Med spiralen kan vi undersøge det, der kalder på opmærksomhed omkring personlige værdier — og følge med i, hvordan mulighederne ændrer sig, når det, der er vigtigt, får mere eller mindre plads.
Vi behøver ikke begynde et bestemt sted eller gå hele vejen rundt. Vi går ind dér, hvor noget kalder på opmærksomhed, og vender tilbage, når noget ændrer sig.
RETNING
Hvad er så vigtigt, at det skal have betydning for det, vi ønsker at beskytte, vedligeholde, justere eller bygge op?
Fx i forhold til muligheder for:
- tryghed og overskud
- mening og glæde
- at være sig selv og følge egne værdier og retning
- at tage del i noget meningsfuldt
- trygge relationer
AKTUELT UDGANGSPUNKT
Hvordan ser det ud lige nu?
Hvor er der plads til det, der er vigtigt — og hvor bliver det presset, tilsidesat eller svært at holde fast i?
BÅDENS TILSTAND
Hvad har vi at trække på lige nu?
Er der overskud, erfaringer, relationer eller støtte, som gør det muligt at mærke, udtrykke og stå ved det, der er vigtigt?
FARVANDET
Hvad omkring os spiller ind mere vedvarende?
Hvilke normer, forventninger, regler, strukturer, relationer eller rammer giver plads til værdierne — og hvilke gør det vanskeligere?
VEJRET
Hvilke omskiftelige påvirkninger har betydning lige nu?
Det kan fx være:
- en hændelse, der lige er sket
- en konflikt eller en forandring
- en udtalelse fra en minister, leder eller anden person med betydning
- en ny beslutning eller melding
- en særlig travl eller presset periode
- sygdom, fravær eller andre midlertidige ændringer
Vejret er det, der kan ændre sig hurtigt, men have stor betydning for, hvor trygt og muligt det er at stå ved eller handle ud fra det, der er vigtigt.
AKTUEL KURS
Hvad er muligt og giver mening at gøre herfra?
Hvilke betingelser inde i os, mellem os eller omkring os kalder på at blive:
- beskyttet
- vedligeholdt
- justeret
- bygget op
… så det, der er vigtigt, får reel betydning for de muligheder, vi prøver at skabe?
så det, der er vigtigt, får reel betydning for de muligheder, vi prøver at skabe?
Når vi følger op
Vi vender tilbage til spiralen og ser på:
- om der er blevet mere eller mindre plads til det, der er vigtigt
- hvad der ser ud til at have flyttet mulighederne
- om noget nyt er blevet betydningsfuldt
- om bådens tilstand, farvandet eller vejret har ændret sig
- og om den valgte kurs stadig giver mening
Vil du arbejde videre?
Praksisrummet
Arbejd konkret med personlige værdier gennem arbejdsark og redskaber bygget op omkring spiralen.
Gå til Praksisrummet →
Fællesrummet
Del erfaringer, spørgsmål og perspektiver med andre.
Gå til Fællesrummet →
Fordybelsesrummet
Gå dybere i den faglige viden og de sammenhænge, personlige værdier indgår i.
Gå til Fordybelsesrummet →
Har du ikke adgang endnu? Anmod om adgang →
Responses