Helhedsorientering kræver forbindelse
At arbejde helhedsorienteret betyder ikke, at én person skal kunne overskue hele verden.
Og det betyder heller ikke, at alle skal gøre det samme.
Det kræver derimod, at der er forbindelse mellem de forskellige steder, hvor vi orienterer os, handler og træffer beslutninger.
Mellem det enkelte menneskes erfaringer og den faglige forståelse.
Mellem hverdagslivet og organisationens rammer.
Mellem beslutninger og deres faktiske virkninger.
Mellem det, vi ønsker at gøre muligt nu, og det livsgrundlag næste omgang skal bygge videre på.
Det kalder på en rød tråd, som kan gå på tværs uden at gøre forskellene mellem situationerne mindre.
Fra madplanen til den store organisation
En madplan derhjemme, et barns skoleliv, en trivselsindsats, et tværfagligt samarbejde og ledelsen af en stor organisation er selvfølgelig ikke det samme.
De kræver forskellig viden, forskellige beslutninger og forskellige handlinger.
Men de foregår i den samme levende og sammenvævede virkelighed.
Derfor kan det være værdifuldt, at vi på tværs af dem kan stille nogle af de samme grundlæggende spørgsmål:
Hvad ønsker vi at gøre muligt?
Hvor står vi lige nu?
Hvad viser sig at have betydning?
Hvad kan vi trække på?
Hvilke betingelser inde i os, mellem os og omkring os påvirker mulighederne?
Hvad er muligt og giver mening at gøre herfra?
Og hvad sker der, når vi gør det?
Det betyder ikke, at spørgsmålene fører til de samme svar.
Tværtimod.
En fælles fremgangsmåde skal kunne hjælpe os med at finde forskellige svar i forskellige virkeligheder.
Når virkeligheden bevæger sig hurtigere end planen
Behovet bliver ikke mindre af, at verden forandrer sig hurtigt.
En plan kan være nødvendig. En strategi kan være nødvendig. En beslutning kan være nødvendig.
Men ingen af dem kan stå alene, hvis de skal leve i en virkelighed, der fortsætter med at bevæge sig efter, at planen er skrevet og beslutningen er truffet.
Vi har derfor brug for at kunne holde en retning uden at gøre vejen fast.
At handle uden at bilde os ind, at vi på forhånd kan kende alle virkninger.
At følge med i, hvad vores handlinger sætter i gang.
Og at kunne ændre kurs, når virkeligheden viser os noget, vi ikke kunne se fra begyndelsen.
Det metodiske ligger dermed ikke nødvendigvis i at følge den samme opskrift.
Det kan også ligge i systematisk at vende tilbage til virkeligheden og orientere sig på ny.
En fælles måde at orientere os på
Det er i dette spændingsfelt, behovet for en fælles måde at orientere os på opstår.
Ikke for at ensrette mennesker, fagligheder, familier eller organisationer.
Ikke for at give alle det samme sprog om alt.
Og ikke for at erstatte den faglige viden og de metoder, der allerede findes.
Men for at skabe en forbindende fremgangsmåde, som kan hjælpe os med at bevæge os mellem forskellige perspektiver og niveauer uden at miste blikket for den virkelighed, de alle sammen er en del af.
En måde, hvor en erfaring fra tirsdag morgen ved køkkenbordet kan få lov at være relevant viden.
Hvor faglig viden kan åbne noget, vi ellers ikke ville have fået øje på.
Hvor en organisatorisk beslutning kan følges helt ud i de betingelser, den skaber.
Og hvor erfaringerne med dens virkninger kan bevæge sig tilbage og få betydning for næste beslutning.
Ikke én fælles løsning – men en fælles måde at finde vej på.
Betingelsesorienteret navigation
Det er en del af baggrunden for den metodiske ramme, jeg kalder betingelsesorienteret navigation.
Her finder vi vej i den virkelighed, vi faktisk står i, samtidig med at vi orienterer os hen imod det, vi ønsker at gøre muligt.
Vi undersøger betingelserne inde i os, mellem os og omkring os, handler på det, der viser sig at have betydning, følger virkningerne og justerer undervejs.
Den samme grundlæggende navigation kan bruges på forskellige skalaer, fordi den ikke fortæller os, hvad svaret skal være.
Den hjælper os med at holde forbindelse mellem retning, virkelighed, betingelser, handlinger og virkninger.
Måske er det netop en sådan rød tråd, vi har brug for, hvis vi skal kunne handle og lede helhedsorienteret i en verden, der både hænger sammen på kryds og tværs og forandrer sig, mens vi står midt i den.
