Når vejen åbnes indefra

En fortælling i serien, De fantastiske hjernes rejse til Mulighederens land

Sano, Gamo og Rimo står sammen med Navigatoren ved roret.

Foran dem ligger farvandet åbent. Der er flere mulige veje, og ude i horisonten kan de se Mulighederens land, den retning, båden orienterer sig hen imod.

Rimo peger straks frem.

“Den vej! Der ser sjovt ud.”

Gamo kigger på kortet.

“Vent. Vi burde først finde den smarteste rute.”

Sano står lidt tilbage og betragter lyset over vandet.

“Jeg ved ikke helt endnu. Jeg skal lige mærke, hvilken vej der føles rigtig.”

Navigatoren smiler.

“Det er netop derfor, vi ikke kan sætte kursen kun ved at kigge ud over rælingen.”

Navigatoren tager en gylden nøgle frem.

Nøgle 1 · Personligt perspektiv

“Kom. Vi skal ned i maskinrummet.”

Nøglen sættes i Trivselstandhjulet

Nede i maskinrummet drejer store tandhjul mellem hinanden.

Navigatoren peger på Trivselstandhjulet.

“En kurs kan se fornuftig ud udefra og alligevel være helt forkert for den, der skal sejle den.”

Navigatoren sætter nøglen i tandhjulet.

Klik.

Maskineriet begynder langsomt at bevæge sig.

På væggene lyser forskellige tegn frem:

Det, der er vigtigt.
Det, der trækker.
Præferencer.
Håb og drømme.
Erfaringer.
Hvordan verden opleves.
Hvad der skaber tillid.

“Med denne nøgle,” siger Navigatoren, “justerer vi kursen og de betingelser, vi navigerer ud fra, med blik for det, der opleves, mærkes og betyder noget indefra.”

Og de tre hjerner ser noget forskelligt.

For Sano lyser kunst, musik, farver, naturens detaljer og ønsket om at kunne være autentisk frem. Sano har erfaringer med at føle sig anderledes eller misforstået og får særlig tillid til voksne, der kan rumme følelser uden straks at ville fikse dem. 

For Gamo lyser gaming, virtuelle fællesskaber og kreativ frihed frem. Gamo drømmer om streaming, e-sport eller spiludvikling og har oplevet, at voksne ikke altid forstår betydningen af de virtuelle venskaber. 

For Rimo lyser frihed, glæde, venner, fodbold, leg og bevægelse frem. Rimo søger spontanitet og social energi og har erfaringer med at blive set som urolig eller useriøs, selv om Rimo selv oplever glæde og energi. 

Navigatoren nikker.

“Nu ved vi lidt mere om, hvem der står ved roret. Men vi kender stadig ikke hele vejen.”

Så tegner navigatoren spiral i luften.

“Den her spiral kan hjælpe os med at finde vej “

“Kom vi starter i styrhuset, hvor vi har kikkerten, der kan hjælpe os med at se retningen mere tydeligt.”

Retning

I styrhuset tager Navigatoren kikkerten frem og peger ud mod Mulighedernes land.

” Se. Kan I få øje på noget godt i levet og hverdagen – som I gerne vil have mere muligt? Måske noget der skal beskyttes, holdes ved lige, justeres eller noget som skal bygges op helt på ny”

Rimo svarer først:

“Jeg vil gerne kunne være mere sammen med venner og bevæge mig.”

Gamo siger:

“Jeg vil have mere plads til at lære og være sammen med andre gennem det digitale.”

Sano tænker sig om.

“Jeg vil gerne have mere plads til at skabe noget, der føles som mig.”

Navigatoren sætter tre små retningsflag.

“Den fælles retning er den samme. Vi orienterer os mod trivsel og gode muligheder. Men det, der er særligt vigtigt at gøre muligt, kan se forskelligt ud.”

Aktuelt udgangspunkt

“Nu ser vi på, hvordan det faktisk står til.”

Hvordan ser det ud lige nu?

Rimo har masser af lyst til leg og bevægelse, men nogle af de steder, der skal besøges, kræver meget stillesidden.

Gamo har stærke fællesskaber online, men de bliver ikke altid regnet som lige så betydningsfulde som fysiske fællesskaber.

Sano har mange idéer og stærke følelser, men trækker sig lettere, når noget opleves påført eller ikke giver mening.

De placerer markører på Mulighedskortet.

“Det er ikke jer, vi placerer på en skala,” minder Navigatoren dem om.

“Vi placerer mulighederne under de betingelser, der findes lige nu.”

Bådens tilstand

Navigatoren går ned i maskinrummet igen og lægger hånden på motoren.

Hvilken kapacitet og hvilke ressourcer har vi at trække på?

De opdager, at det også er forskelligt.

Rimos energi, humor og sociale lyst kan være en stor ressource.

Gamos strategiske tænkning, digitale færdigheder og online relationer kan bringes i spil.

Sanos kreativitet, refleksion og stærke sans for følelser og æstetik kan åbne helt andre veje.

“Men,” siger Navigatoren, “noget kan være en stærk ressource og samtidig kræve bestemte betingelser for faktisk at være tilgængeligt.”

Farvandet

De går op på dækket igen.

Hvad omkring os spiller ind?

Nu kigger de ikke kun på de tre hjerner.

De ser på regler, forståelser, normer, relationer, organisering og praksis.

Hvis Rimos behov for bevægelse hele tiden fortolkes som uro, ændrer det farvandet omkring Rimo.

Hvis Gamos online fællesskaber bliver betragtet som mindre virkelige, ændrer det Gamos deltagelsesmuligheder.

Hvis Sanos følelsesmæssige intensitet bliver forstået som “for meget”, påvirker det, hvor trygt det er at vise det oplevede.

“Det personlige perspektiv er altså ikke kun noget inde i jer,” siger Navigatoren.

“Det får betydning i mødet med verden omkring jer.”

Vejret

Pludselig skifter vinden.

Navigatoren peger mod skyerne.

Hvilke omskiftelige påvirkninger har betydning lige nu?

En dårlig nat.

En konflikt.

En ven, der pludselig inviterer med.

En lærer, der ændrer planen.

Et online-event, Gamo har glædet sig til.

En fodboldkamp for Rimo.

En kreativ idé, der fylder hele Sanos opmærksomhed.

“Vejret skifter,” siger Navigatoren.

“Derfor kan en kurs, der gav mening i går, have brug for justering i dag.”

Aktuel kurs

De står igen foran roret.

Denne gang spørger Navigatoren:

Hvad er muligt og giver mening at gøre herfra?

Rimo vælger ikke nødvendigvis “mere disciplin”.

Måske bliver kursen i stedet at skabe en hverdag, hvor bevægelse og social energi kan være en del af det, der skal deltages i.

Gamo vælger ikke nødvendigvis “mindre skærm”.

Måske bliver kursen at bygge bro mellem det, der allerede læres og deltages i digitalt, og andre dele af livet.

Sano vælger ikke nødvendigvis at presse sig ind i en aktivitet, der burde være god.

Måske bliver kursen at finde en form, hvor egne interesser, tempo og måde at udtrykke sig på får reel plads.

Navigatoren drejer roret en smule.

“Se.”

Båden ændrer kurs.

Ikke voldsomt.

Men nok til, at den sejler anderledes.

Navigatoren siger

“Når vi bruger Nøgle 1, forsøger vi ikke at ændre jer, så I passer til den kurs, der allerede var lagt.”

“Vi bruger det, vi får øje på, til at justere kursen og betingelserne, så det personlige perspektiv får reel betydning for den vej, vi vælger.”

Sano ser ud mod horisonten.

“Så vi skal ikke alle sammen samme vej?”

“Nej,” siger Navigatoren.

“Retningen kan være fælles, uden at vejen behøver være den samme.”

Og Livets Navigationsbåd sejler videre.