Betingelsesorienteret livsforståelse
– og organisk lederskab
Betingelsesorienteret livsforståelse og organisk lederskab er ikke en ny model. Det er ikke et program, en metode eller et koncept, der skal implementeres.
Det er en formulering af det perspektiv vi handler og træffer beslutninger ud fra i den virkelighed, vi allerede står i.Vi lever i en tid, hvor sammenhænge er blevet tydeligere, og tempoet er øget. Det, der sker ét sted, påvirker noget andet. Pres i organisationer mærkes i relationer. Beslutninger i systemer mærkes i mennesker. Virkeligheden er mere sammenvævet og mindre forudsigelig end tidligere.
På tværs af fag og organisationer ses en bevægelse. Der tales om helhed, bæreevne, kapacitet, kompleksitet og regenerering. Begreberne varierer, men retningen er fælles: Trivsel, udvikling og bæredygtighed forstås som noget, der opstår i samspillet mellem mennesker, omgivelser og tid.
Denne bevægelse kan samles i fem grundforståelser:
1. Livet er centrum – ikke det enkelte menneske
1. Livet er centrum – ikke det enkelte menneske isoleret
Når vi sætter livet i centrum, flytter vi fokus fra at lede efter forklaringer i individet, konteksten eller relationerne alene til at forstå det liv, der udfolder sig gennem mennesker, relationer, fællesskaber og omgivelser.
Liv er ikke statisk. Liv er i bevægelse.
Det udfolder sig gennem deltagelse, erfaringer, relationer, læring og de betingelser, som mennesker lever deres liv gennem.
Derfor spørger vi ikke kun:
Hvad handler det om hos personen?
Vi spørger også:
Hvad er det for et liv, der udfolder sig lige nu?
Hvilke betingelser påvirker livets udfoldelse?
Hvad bærer?
Hvad begrænser?
Hvilke spændingsfelter navigeres der i?
Hvilke muligheder er til stede?
Hvilken retning orienterer vi os efter?
Derfor undersøger vi ikke kun adfærd, symptomer eller enkelte hændelser. Vi undersøger de betingelser, som påvirker livets udfoldelse.
Nogle betingelser er indre og handler eksempelvis om kroppens tilstand, energi, sansebearbejdning, erfaringer, følelser, tanker og andre mentale og fysiske ressourcer.
Nogle betingelser er relationelle og handler om samspil, kommunikation, tilhørsforhold, tillid, forventninger og fælles forståelser.
Andre betingelser er ydre og handler om fællesskaber, hverdagsliv, strukturer, omgivelser, ressourcer, muligheder, krav og de vilkår, som livet udfolder sig gennem.
I praksis betyder det, at vi ser trivsel, læring, deltagelse og udvikling som noget, der opstår i samspillet mellem disse betingelser.
Det betyder også, at vi ser udvikling som livsudfoldelse. Udvikling handler ikke alene om at nå bestemte mål eller opnå bestemte færdigheder. Det handler om, at livet får mulighed for at udfolde sig gennem meningsfuld deltagelse, læring, relationer, erfaringer og nye muligheder for at være, forstå og handle i verden.
Et menneske kan ikke forstås løsrevet fra det liv, det er en del af.
Derfor orienterer vi os efter en fælles retning og undersøger, hvordan vi sammen kan styrke de betingelser, der gør det muligt for livet at udfolde sig.
Og vi deler ansvar for navigationen frem for at placere forklaringen eller løsningen ét sted.
2. Alt hænger sammen – også når vi ikke kan se det
Det, der sker ét sted, sætter spor et andet.
Krop, relationer, tempo, krav og rammer påvirker hinanden.
Forandring ét sted kan skabe bevægelse et andet.
I praksis betyder det:
Vi justerer flere steder, når noget er ude af balance.
Vi leder ikke efter én entydig årsag.
Vi undersøger sammenhænge.
3. Forskellighed er en betingelse for liv
Det er ikke en fejl – det er en forudsætning.
I praksis betyder det:
Vi forstår variation som livets grundvilkår.
Vi arbejder ikke ud fra standardløsninger.
Vi tilpasser rammer og tempo.
4. Deltagelse kan ikke presses frem
Deltagelse bliver mulig, når kapacitet og bæreevne styrkes over tid.
Når deltagelse bliver mulig:
kan trivsel vokse
kan læring udvikle sig
kan navigation blive mulig
I praksis betyder det:
Vi arbejder med kapacitet frem for at presse præstation.
Vi justerer belastning og tempo før vi øger forventninger.
Vi skaber tryghed før vi øger krav.
Vi gør deltagelse mulig før vi forventer udvikling.
5. Livet kan ikke sættes på formel
En formel er i sin natur en fast opskrift: Gør vi det samme, kan vi forvente samme resultat.
Men sådan fungerer livet ikke. Når vi forsøger at gøre levende situationer til noget, der kan følges trin for trin, risikerer vi at miste det vigtigste: Evnen til at se, hvad situationen faktisk kalder på.
I praksis betyder det:
Vi justerer undervejs.
Vi følger ikke regler mekanisk.
Vi læser situationen før vi handler.
Vi tager ansvar for konsekvenser.
Organisk lederskab udspringer af disse grundforståelser.
Alligevel handler og styrer vi mange steder, som om verden stadig var stabil. Vi isolerer problemer. Vi placerer ansvar. Vi producerer nye standarder og manualiserede planer – selv når det er betingelserne, der kalder på opmærksomhed.
Vi har lært at afdække udfordringer hos individet
Vi har lært at finde løsninger i konteksten
Vi har lært at se relationer og dilemmaer i situationer.
Det har haft værdi.
Men i en dynamisk virkelighed, hvor betingelser ændrer sig løbende, rækker disse perspektiver ikke alene. Der er brug for et fjerde blik.
Et blik, der ikke kun spørger:
Hvad er problemet?
Hvad er årsagen?
Hvad i omgivelserne påvirker?
Hvordan påvirker vi hinanden?
Men som spørger:
Hvilke betingelser får trivsel og udvikling til at opstå – og bære – over tid?
Det er dette betingelsesorienterede perspektiv, der samler bevægelsen i samtiden. Det erstatter ikke de øvrige forståelser. Det udvider dem. Det flytter fokus fra isolerede forklaringer
til bevægelse, sammenhæng og kapacitetsopbygning over tid.
De fem grundforståelser er ikke løsninger. De er udgangspunkt. De beskriver det ståsted vi navigerer ud fra.
